Behandling af sorg i Roskilde

Jeg laver ikke “snik-snak-terapi”, der aldrig slutter!

Mit speciale er mentale hacks, som virker her og nu.

Sorg er en naturlig og uundgåelig del af livet, men den kan dræne dig fuldstændig. 

Når vi taler om sorg, tænker de fleste på tabet af et menneske, vi har elsket. Men sorgen har mange ansigter. Den kan også ramme, når vi indser, at ungdommens styrke falmer, eller når sygdom og aldring betyder, at vi må give slip på den version af os selv, vi kendte.

Uanset om sorgen er akut eller er kommet snigende gennem livets forandringer, kan den sætte sig som en knude i det indre, der er svær at løsne på egen hånd.

Gratis forsamtale

Når sorgen bliver overvældende

Sorg er en naturlig reaktion på tab, men den kan blive så tung, at den låser dig fast i fortiden. Det er en tilstand, hvor smerten over det mistede overskygger alt andet i din tilværelse.

Sorg opstår, når der slås et hul i din virkelighed. Det mærkes tydeligst ved tabet af et menneske, du elsker. Eller et ægteskab, som ikke længere fungerer.

Sorgen kan også være rettet mod dig selv. Det kan være en dyb sorg over, at din krop ikke længere er så stærk som før, eller at sygdom og aldring har ændret dit ydre og din følelse af værdi. Når hver dag bliver en påmindelse om det, der ikke længere er, kan sorgen udvikle sig til en fastlåst knude, der føles umulig at løsne.

Hvis sorgprocessen går i stå, kan den føre til en lammende følelse af depression og paralyse – at du ikke kan komme videre. Du føler dig måske immobiliseret og afskåret fra den glæde, du tidligere kendte, fordi dit system er gået i forsvar mod smerten. Det er her, sorgen kræver mere end blot tid – den kræver omsorg og hjælp til at komme i bevægelse igen, så den ikke bliver en permanent barriere mellem dig og livet.

Hvorfor "viljestyrke" aldrig er nok - og hvad der egentlig styrer dig!

Din vilje styrer kun 5% af dine handlinger. De sidste 95% kører på din autopilot (underbevidstheden). Det er derfor, du ofte ved, hvad du burde gøre, men ender med at gøre det modsatte. Du er ikke viljesvag – din autopilot kører bare et forældet program.

Lær mere her.

Gratis forsamtale

Sådan hjælper jeg dig med at bearbejde din sorg

Hvad er et Mindhack?

Som Mindhack-psykoterapeut går jeg udenom de lange samtaler og arbejder direkte med din autopilot. Ved at bruge en fokuseret mental tilstand, omkoder vi dine automatiske reaktioner. Resultatet? Forandringen sker ikke med kamp, men bliver din nye, naturlige standard.

Lær mere her.

I vores samarbejde skaber vi et trygt rum, hvor din sorg får plads til at bevæge sig, uden at du skal forcere noget. Vi arbejder med at løsne de følelsesmæssige knuder, så du igen kan finde fodfæste i din nye virkelighed.

Når vi mødes i klinikken i Roskilde, tager vi udgangspunkt i præcis dér, hvor din sorg har sat sig fast. Det handler ikke om at glemme det, du har mistet, men om at give dit system hjælp til at gennemføre den proces, der lige nu føles uoverskuelig. Vi kigger på de ting, der dræner dig for energi, og undersøger, hvordan vi kan transformere den lammende smerte til en form for livsvisdom, du kan bære med dig. Ethvert tab er – uanset om vi indser det i momentet eller ej – en mulighed for at lære, styrkes og vokse som mennesker. Processen kan være hård, og den har brug for nogen tid – men den behøver ikke at trække ud i evigheder eller vare resten af dit liv.

Uanset om din sorg bunder i tabet af en elsket eller frustrationen over din egen krops forandring, arbejder vi med at genskabe kontakten til dine behov. Vi fokuserer på at bryde den isolation, som sorgen ofte medfører, så du gradvist kan begynde at mærke verden igen. Målet er at hjælpe din underbevidsthed med at finde nye veje til mening og glæde, så sorgen ikke længere definerer hele din identitet, men bliver en integreret del af din historie.

Gratis forsamtale

Livet efter sorgprocessen

At komme gennem sorgen betyder ikke, at du glemmer dit tab, men at mindet ikke længere lammer din evne til at leve. Det er her, du finder fred med det, der var, og igen får overskud til det, der er.

Når du nærmer dig sidste fase af sorgprocessen, vil du opleve, at de tunge skyer begynder at løfte sig. Solen trænger igennem igen. Du kan tænke på det, du har mistet, uden at blive overvældet af mørke eller en lammende trang til at gemme dig fra verden og slikke sår. I stedet for den knugende smerte vil du mærke en dybere accept af livets forandringer. Du opnår en ny form for livsvisdom, hvor du kan værdsætte minderne og de læringer, sorgen har ført med sig. Det er i sandhed smukt, når denne fase indtræffer.

Livet efter sorgen er præget af fornyet energi til at finde nye måder at få opfyldt dine behov på. Du vil opdage, at du igen kan mærke glæde og nærvær i dine relationer, og at din handlekraft vender tilbage. Ved at have arbejdet dig igennem sorgen her hos mig i Roskilde, har du givet dig selv lov til at komme videre, så du ikke længere bare venter på, at tiden skal gå, men aktivt deltager i dit liv med en følelse af helhed og ro.

Efter mine egne mange års kamp med følelserne har jeg mærket smerten, når autopiloten styrer livet. Derfor møder jeg dig med ærlig empati og et trygt rum, hvor vi sammen kan give slip på kampen og finde din ro igen - med enkle mindhacks frem for tunge samtaler. Lær mere.

Patrick Agergaard

Gratis forsamtale

Hvordan foregår behandlingen?

Alle behandlingsforløb er individuelle og foregår forskelligt, men overordnet foregår det således:

Trin 1: Opstart

Den første session starter med en kort introduktion og en afklaring af problemstillingen eller målet. Fokus er ikke på lange analyser eller gennemgang af barndom og familie, medmindre det er direkte relevant.

Vi tager udgangspunkt i det, der sker hos dig her og nu. Metoden tilpasses dig, og vi arbejder målrettet med følelser, mentale billeder og konkrete handlemuligheder efter sessionen.

Trin 2: Behandling

Efterfølgende sessioner følger samme struktur og starter med en kort undersøgelse af, hvad der har fungeret bedst siden sidst.

Formålet er løbende at styrke evnen til at håndtere udfordringer konstruktivt – også uden for terapirummet.

Trin 3: Vejen frem

Når du føler dig tryg ved at være selvkørende, får du et sæt af mentale værktøjer til at hjælpe dig videre på egen hånd.

Nogle er mest trygge ved at udfase behandlingen langsomt, mens andre kan mærke at de nu kan klare sig selvstændigt med de nye værktøjer.

 

Velkommen i klinikken

Velkommen i min hyggelige klink midt i Roskilde.

Her er varme, nærvær og frihed ... og her er rum til at du vokser og udvikler sig helt på dine egne vilkår.

Vel mødt!
Patrick

Jeg arbejder ikke med “snik-snak-terapi”. Fokus er på det, der faktisk virker, og på at arbejde med den del af hjernen, hvor reaktionerne opstår – ikke kun der, hvor de kan “forklares” og “analyseres” intellektuelt, for det sprog arbejder hjernen ikke med i hverdagen.

Patrick Agergaard

Psykoterapeut MPF • Master of Positive Psychology • Hypnoterapeut • Master Coach

Tina H., 37 år, København

“Du er enorm jordnær og jeg føler ikke at du ser ned på mig ( ikke at du skulle) men folk har jo ofte et billed af en misbruger- Du har humor og den bruger du også i dine sessions, hvilket lige passer mig- Humor er den bedste medicin for mig.”

Vinnie P., 54 år, Taastrup

“Super følelse bagefter – det var helt vildt. En oplevelse som alle burde prøve, og Patrick er suveren til at få en med ind i føelsen. Som om jeg svævede på en sky + Jeg var fuld af energi.”

Mette R., 32 år, Smørum

“Jeg har faktisk haft det rigtig godt siden min session med Patrick. Det er lige som om jeg hviler mere i mig selv og tager det mere roligt, jeg stresser ikke så meget over små ting.”

Jelena K., 28 år, Roskilde

Patrick is full of emotional wisdom. He is able to read my unconscious feelings and show me how to be in charge of my own brain.

Michelle K., 26 år, Roskilde

Pludseligt føler jeg en vis frihed, jeg ikke har prøvet før. Og jeg glæder mig til, at føle mig helt fri og bare turde, at springe ud i flere ting, uden at skulle vende hver en situation der evt. kunne komme ud af det. Men jeg er på rette vej 😉 Tusind tak for det!

Mille H., 24 år, Roskilde

Du har som eneste kunne se og rumme mig, når alle andre har vendt mig ryggen eller opgivet mig…

Det er en selvfølge og noget naturligt for dig at lytte osv. men det er en gave, Patrick, som alt for få har… Så vær stolt af den og brug den!

Lisette H., 29 år, Roskilde

Mit ord der kom til mig…. “foranderlig styrke” har ligesom kørt som en slags gentagelse indeni mit hovede lige siden. I den uge hvor jeg havde været hos dig, skete der nogle kaotiske ting, og jeg ville nok ha` reageret meget mere med mine følelser, men jeg var i stand til at trække vejret en ekstra gang og ordene “foranderlig styrke” kørte som en slags beroligelse i mit indre.

Lise-Lotte J., 33 år, Taastrup

Selv det at gå på gaden, eller møde nye folk er nemmere (ikke at det nogensinde har været et problem). Men jeg kan mærke fysisk hvordan jeg tiltrækker positive mennesker omkring mig, det er lidt vildt… ;o)

Gratis forsamtale

Hvem er Patrick?

Erfaring

2006-nu

Behandlingsmæssigt startede jeg med egne klienter i 2006, da jeg underviste i korttidsterapi i egen kursusvirksomhed. Gennem årene har jeg haft klienter af vidt forskellig karakter og prøvet alverdens situationer. Du er altid i trygge og erfarne hænder hos mig.

Menneskeligt får jeg altid enormt positiv feedback på at give nærvær – ro – rummelighed og en blid, positiv energi i sessionerne. Og mange føler at jeg kan læse deres tanker, hvad jeg ikke kan – jeg aflæser bare dine ubevidste signaler og har oparbejdet en ret veludviklet intuition gennem årene.

Uddannelse

1992-nu

Uddannelsesmæssigt startede jeg med min første certificering i forskellige korttidsterapeutiske metoder (Syntoni og NLP) i 1992. Senere har jeg uddannet med til:

  • Master of Positive Psychology (MoPP)
  • NLP Psykoterapeut, MPF (4-årig)
  • NLP Practitioner, NLP Master Practitioner, NLP Træner (underviser), NLP Master Træner (avanceret underviser)
  • Hypnoterapeut, Master Hypnoterapeut
  • Silva Mind Control Practitioner
  • HNLP Coach, Master Coach

Filosofi

Min filosofi som behandler kan kort opsummeres sådan:

  • Ingen ligegyldige analyser: Vi behøver ikke at analysere din barndom, dit forhold til dine forældre og alt muligt andet i din rygsæk. Nogle gange er det nødvendigt, men det er aldrig mit udgangspunkt at bruge hele første session på at “forstå din baggrund”. Din hjerne arbejder aktivt lige nu, og det er dette arbejde vi skal optimere. Vi kan ikke ændre din fortid alligevel, og du har bare brug for at få ro og harmoni i dine tanker og følelser her og nu.
  • Din hjerne vil helst trives: Menneskets hjerne er designet til at gruble over fortidens skader og bekymringer, fordi den dels gerne vil “forstå” dem og dels gerne vil undgå at møde dem igen. Men det er vildt upraktisk, for det skaber en masse tung ballast i dit system. Når din hjerne opdager, at det er trygt og godt at slippe fortiden, kommer den også til at bruge sin energi på at skabe dejlige oplevelser og stærke reaktioner på modstand i tilværelsen i nutiden.
  • Enkle løsninger: Mange komplekse følelsesmæssige problemer kan overkommes forholdsvist enkelt. Din hjerne skal bare lære en bedre måde at fungere på. Dette er omdrejningspunktet i min behandling – at du lærer at bruge din “mentale fjernbetjening til hjernen”, så du bliver bedre og bedre til selv at bestemme hvad du fodrer din sjæl med. Vi lever her og nu – lad os være i nuet og fokusere på vores glade og positive tanker og minder, for det gør os meget stærkere og giver os mange flere konstruktive handlemuligheder i tilværelsen. Det fortjener vi alle sammen!