Behandling af selvværdsproblemer i Roskilde
Jeg hjælper dig med at styrke dit selvværd, så du kan stå stærkt i dig selv.
Lavt selvværd føles ofte som en indre kritiker, der aldrig holder fri. Det er den stemme, der fortæller dig, at du ikke er god nok, eller at du skal præstere mere for at være noget værd. Men bag facaden og hverdagens mange krav findes din kerne – et sted med plads til ro, accept og omsorg for dig selv.
Her i klinikken i Roskilde arbejder vi sammen om at skrue ned for kritikken og op for din indre styrke. Det kan du læse mere om herunder.
OBS! Selvværd er ikke det samme som selvtillid. Der er en vigtig forskel. Hvor selvtillid består af din tillid til dine kompetencer m.v., består selvværd af en følelse af, at du er god nok i dig selv. Du behøver ikke at leve op til noget, bevise noget, fortælle om dine uddannelser, bedrifter eller din status på jobbet. Du er god nok, fordi du er dig. Læs mere om selvtillid.
Gratis forsamtale
Forsamtalen (25 min.) er gratis.
Første session kun 595 kr.
Normalpris 950 kr.
Når det lave selvværd fylder for meget i din hverdag
Lavt selvværd handler sjældent om, hvad du kan eller hvad du ejer. Det handler om den følelse, du sidder med, når alt det ydre er skrællet væk, og du skal finde ro i dig selv – mærke dit indre, sådan helt oprigtigt.
Måske har du længe haft travlt med at præstere, arbejde hårdt eller sørge for, at alt omkring dig ser perfekt ud. Men midt i jagten på at slå til, kan man nemt miste forbindelsen til de ting, der virkelig betyder noget: Kærligheden til sig selv og evnen til at mærke egne behov. Og endnu mere basalt: Følelsen af at du har værdi som menneske – som den, du er inderst inde.
Når selvværdet er lavt, mærker du det måske som:
-
En konstant tvivl på dine egne evner og beslutninger.
-
En tendens til at sammenligne dig med andre og føle dig utilstrækkelig.
-
En indre uro, fordi du altid prøver at leve op til andres forventninger.
- Vanskelighed ved at sige fra og sætte grænser, fordi du er bange for ikke at blive accepteret.
Det kan alt sammen skyldes en indre mangel på at føle dig god nok – at føle dig værdifuld, som det menneske, du er. Også når man kigger ind bag dine ydre egenskaber som udseende, jobtitel, sportspræstationer, vennekreds osv. Under alt dét ligger følelsen af at have værdi, fordi du er den, du er – uden alt det ydre.
Hvorfor "viljestyrke" aldrig er nok - og hvad der egentlig styrer dig!
Din vilje styrer kun 5% af dine handlinger. De sidste 95% kører på din autopilot (underbevidstheden). Det er derfor, du ofte ved, hvad du burde gøre, men ender med at gøre det modsatte. Du er ikke viljesvag – din autopilot kører bare et forældet program.
Gratis forsamtale
Forsamtalen (25 min.) er gratis.
Første session kun 595 kr.
Normalpris 950 kr.
Sådan hjælper jeg dig med at styrke din kerne
Hvad er et Mindhack?
Som Mindhack-psykoterapeut går jeg udenom de lange samtaler og arbejder direkte med din autopilot. Ved at bruge en fokuseret mental tilstand, omkoder vi dine automatiske reaktioner. Resultatet? Forandringen sker ikke med kamp, men bliver din nye, naturlige standard.
Vejen til et stærkere selvværd starter med selvaccept og selvomsorg. Vi kigger på de temaer, der har formet dit syn på dig selv, så du kan begynde at stå stærkere i dig selv.
I forløbet med mig skaber vi det rum, der ofte mangler i en travl hverdag – et rum af kærlighed og accept, hvor der er plads til at udforske din inderste kerne. Vi lever i en tid, hvor vi har utroligt travlt med at optimere det ydre; vi arbejder hårdt, opdaterer vores hjem med den nyeste teknologi og sørger for, at facaden står skarpt. Men midt i alt det praktiske og materielle glemmer vi ofte at skabe det vigtigste rum: Det indre rum, hvor der er plads til at trække vejret og blot være – mærke sig selv og være 100 % okay med sig selv.
Når vi arbejder sammen i klinikken i Roskilde, skræller vi lagene af præstation og forventninger væk. Vi undersøger de
I vores forløb skaber vi det rum, der ofte mangler i en travl hverdag – et rum af kærlighed og accept, hvor der er plads til at udforske din inderste kerne. Vi lever i en tid, hvor vi har utroligt travlt med at optimere det ydre; vi arbejder hårdt, opdaterer vores hjem med den nyeste teknologi og sørger for, at facaden står skarpt. Men midt i alt det praktiske og materielle glemmer vi ofte at skabe det vigtigste rum: det indre rum, hvor der er plads til at trække vejret og blot være.
Når vi arbejder sammen i klinikken i Roskilde, skræller vi lagene af præstation og forventninger væk. Jeg træner dig i at genfinde den medfølelse, som du sikkert har masser af for andre, men sjældent for dig selv. Det handler om at give dig selv lov til at mærke og hvile i din inderste kerne, så du ikke længere skal bruge din energi på at spille skuespil eller “gøre dig fortjent til” en følelse af succes.
Når du begynder at møde dig selv med omsorg fremfor kritik, sker der noget med hele din livskvalitet. Du lærer at stå ved dine egne behov, også når de ikke passer ind i de andres planer. Ved at skabe plads til din egen kerne, giver du indirekte også dine børn og dine nærmeste lov til at gøre det samme. Vi bevæger os væk fra præstationens tomhed og hen mod en hverdag, hvor din værdi findes i den, du er – ikke i det, du gør eller ejer. Det handler om at give dig selv lov til at udvikle din inderste kerne, så du ikke længere skal bruge din energi på at “holde masken” eller købe dig til en følelse af succes.
Når du begynder at møde dig selv med omsorg fremfor kritik, sker der noget med hele din livskvalitet. Du lærer at stå ved dine egne behov, også når de ikke passer ind i de andres planer. Ved at skabe plads til din egen kerne, giver du indirekte også dine børn og dine nærmeste lov til at gøre det samme. Vi bevæger os væk fra præstationens tomhed og hen mod en hverdag, hvor din værdi findes i den, du er – ikke i det, du gør eller ejer.
Gratis forsamtale
Forsamtalen (25 min.) er gratis.
Første session kun 595 kr.
Normalpris 950 kr.
Livet med et sundt og stærkt selvværd
Forestil dig at vågne op om morgenen og føle, at du er god nok, præcis som du er. Det er den frihed, et sundt selvværd giver dig – modet til at være dig selv uden at undskylde eller at skulle “fortjene” retten til at være her på planeten.
Når du begynder at hvile i din egen kerne, ændrer dit blik på verden sig fundamentalt. Det handler ikke om, at du pludselig bliver fejlfri eller aldrig mærker tvivl, men om at tvivlen ikke længere får lov til at styre dine valg. Livet på den anden side af det lave selvværd er kendetegnet ved en indre ro, hvor du ikke længere er på konstant overarbejde for at please andre eller opnå anerkendelse gennem de ting, du præsterer.
Du vil opdage, at du får mere overskud til at skabe de rum af kærlighed og nærvær, som er så vitale for både dig selv og din familie. Når du har fundet hjem til dig selv, smitter det af på alle dine relationer; du bliver mere autentisk, mere til stede og langt bedre til at sætte de kærlige grænser, der beskytter din energi. Du holder op med at spejle din værdi i de nyeste teknologiske indkøb eller karrieremæssige sejre og begynder i stedet at mærke den dybe tilfredsstillelse ved blot at være tro mod dine egne værdier.
Det er her, du for alvor kan mærke glæden ved de små ting – en dyb samtale, en rolig morgen eller følelsen af at kunne sige nej med god samvittighed. Ved at styrke dit selvværd hos mig i Roskilde, investerer du i fundamentet for resten af dit liv. Du giver dig selv lov til at folde din inderste kerne ud, så du kan leve et liv, der føles sandt for dig, helt indefra og ud.
Efter mine egne mange års kamp med følelserne har jeg mærket smerten, når autopiloten styrer livet. Derfor møder jeg dig med ærlig empati og et trygt rum, hvor vi sammen kan give slip på kampen og finde din ro igen - med enkle mindhacks frem for tunge samtaler. Lær mere.
Gratis forsamtale
Forsamtalen (25 min.) er gratis.
Første session kun 595 kr.
Normalpris 950 kr.
Hvordan foregår behandlingen?
Alle behandlingsforløb er individuelle og foregår forskelligt, men overordnet foregår det således:
Trin 1: Opstart
Den første session starter med en kort introduktion og en afklaring af problemstillingen eller målet. Fokus er ikke på lange analyser eller gennemgang af barndom og familie, medmindre det er direkte relevant.
Vi tager udgangspunkt i det, der sker hos dig her og nu. Metoden tilpasses dig, og vi arbejder målrettet med følelser, mentale billeder og konkrete handlemuligheder efter sessionen.
Trin 2: Behandling
Efterfølgende sessioner følger samme struktur og starter med en kort undersøgelse af, hvad der har fungeret bedst siden sidst.
Formålet er løbende at styrke evnen til at håndtere udfordringer konstruktivt – også uden for terapirummet.
Trin 3: Vejen frem
Når du føler dig tryg ved at være selvkørende, får du et sæt af mentale værktøjer til at hjælpe dig videre på egen hånd.
Nogle er mest trygge ved at udfase behandlingen langsomt, mens andre kan mærke at de nu kan klare sig selvstændigt med de nye værktøjer.
Velkommen i klinikken
Velkommen i min hyggelige klink midt i Roskilde.
Her er varme, nærvær og frihed ... og her er rum til at du vokser og udvikler sig helt på dine egne vilkår.
Vel mødt!
Patrick
Jeg arbejder ikke med “snik-snak-terapi”. Fokus er på det, der faktisk virker, og på at arbejde med den del af hjernen, hvor reaktionerne opstår – ikke kun der, hvor de kan “forklares” og “analyseres” intellektuelt, for det sprog arbejder hjernen ikke med i hverdagen.
Gratis forsamtale
Forsamtalen (25 min.) er gratis.
Første session kun 595 kr.
Normalpris 950 kr.
Hvem er Patrick?
Erfaring
2006-nu
Behandlingsmæssigt startede jeg med egne klienter i 2006, da jeg underviste i korttidsterapi i egen kursusvirksomhed. Gennem årene har jeg haft klienter af vidt forskellig karakter og prøvet alverdens situationer. Du er altid i trygge og erfarne hænder hos mig.
Menneskeligt får jeg altid enormt positiv feedback på at give nærvær – ro – rummelighed og en blid, positiv energi i sessionerne. Og mange føler at jeg kan læse deres tanker, hvad jeg ikke kan – jeg aflæser bare dine ubevidste signaler og har oparbejdet en ret veludviklet intuition gennem årene.
Uddannelse
1992-nu
Uddannelsesmæssigt startede jeg med min første certificering i forskellige korttidsterapeutiske metoder (Syntoni og NLP) i 1992. Senere har jeg uddannet med til:
- Master of Positive Psychology (MoPP)
- NLP Psykoterapeut, MPF (4-årig)
- NLP Practitioner, NLP Master Practitioner, NLP Træner (underviser), NLP Master Træner (avanceret underviser)
- Hypnoterapeut, Master Hypnoterapeut
- Silva Mind Control Practitioner
- HNLP Coach, Master Coach
Filosofi
Min filosofi som behandler kan kort opsummeres sådan:
- Ingen ligegyldige analyser: Vi behøver ikke at analysere din barndom, dit forhold til dine forældre og alt muligt andet i din rygsæk. Nogle gange er det nødvendigt, men det er aldrig mit udgangspunkt at bruge hele første session på at “forstå din baggrund”. Din hjerne arbejder aktivt lige nu, og det er dette arbejde vi skal optimere. Vi kan ikke ændre din fortid alligevel, og du har bare brug for at få ro og harmoni i dine tanker og følelser her og nu.
- Din hjerne vil helst trives: Menneskets hjerne er designet til at gruble over fortidens skader og bekymringer, fordi den dels gerne vil “forstå” dem og dels gerne vil undgå at møde dem igen. Men det er vildt upraktisk, for det skaber en masse tung ballast i dit system. Når din hjerne opdager, at det er trygt og godt at slippe fortiden, kommer den også til at bruge sin energi på at skabe dejlige oplevelser og stærke reaktioner på modstand i tilværelsen i nutiden.
- Enkle løsninger: Mange komplekse følelsesmæssige problemer kan overkommes forholdsvist enkelt. Din hjerne skal bare lære en bedre måde at fungere på. Dette er omdrejningspunktet i min behandling – at du lærer at bruge din “mentale fjernbetjening til hjernen”, så du bliver bedre og bedre til selv at bestemme hvad du fodrer din sjæl med. Vi lever her og nu – lad os være i nuet og fokusere på vores glade og positive tanker og minder, for det gør os meget stærkere og giver os mange flere konstruktive handlemuligheder i tilværelsen. Det fortjener vi alle sammen!